Project Manager til automationsprojekter (Life Science og Process)

Er du en dedikeret projektleder, der vil have en afgørende rolle i planlægning, styring og gennemførelse af komplekse automationsprojekter indenfor Life Science? Motiveres du af at være en del af et stærkt team, der værdsætter faglighed, engagement, innovation og personlig udvikling, så er du vores nye kollega!
Som Project Manager kommer du til at indgå i et tæt samarbejde med vores kunder indenfor Life Science- og Procesindustrien, hvor du fungerer som sparringspartner og er med til at forme de efterspurgte automationsløsninger.

Du bliver ansvarlig for levering af komplekse projekter som typisk indeholder mindre udviklingsprojekter, og får mulighed for at sætte et markant præg og et funktionelt fingeraftryk på løsningerne – lige fra den indledende idéfase til det færdige resultat. Derfor leder vi efter en erfaren Project Manager med en teknisk baggrund og forståelse for automation, der besidder stærke ledelsesevner og en passion for at drive komplekse projekter fremad

Med din erfaring kan du lede projekter succesfuldt i en GxP-reguleret kontekst, og trives med at skabe resultater gennem teamwork, engagement og god forretningsforståelse. Du vil i Eltronic opleve en høj grad af selvstændighed og stor tillid med opbakning fra ledelsen.

Dine primære arbejdsopgaver og ansvarsområder bliver:

  • Sikre projektleverancen fra start til slut, så projekter leveres til aftalt tid - kvalitet og økonomi. Herunder nedbrydelse projektet i overskuelige delopgaver
  • Være leder for projektgruppen, hvor du faciliterer et optimalt samspil mellem tværfaglige teams og sikrer effektiv kommunikation. Herunder løbende fokus på motivation af projektgruppen og commitment fra alle aktører
  • Deltage i tilbudsgivning, kontraktforhandlinger, projektspecifikation og efterfølgende projekteksekvering.
  • Varetage den daglige og direkte kundekontakt på opgaver og projekter.
  • Opbygge nære kunderelationer samt udvikle langvarige kunderelationer.
  • Forstå de forretningsmæssige aspekter ved vores nøglekunder.

Stillingen refererer til Business Manager Projects & Compliance, og din daglige base vil være på vores kontor i Ballerup.

Faglige kvalifikationer

  • En teknisk baggrund som ingeniør eller lignende med +10 års praktisk erfaring med projekter – gerne fra proces- og/eller Life Science industrien
  • Stor erfaring med projektledelse af tekniske udviklingsprojekter og besidder gerne certificering (IPMA eller lignende)
  • Vant til at arbejde efter processer/kvalitetsledelsessystemer og deltager gerne selv i FAT- og SAT- test på leverancer
  • Styring og ledelse af faglige leads igennem alle projektfaser
  • God kommerciel forståelse med interesse for teknisk salg og deltagelse i tilbudsgivning
  • Gode kommunikationsevner skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk

Personlige kvalifikationer
Du besidder gennemslagskraft, og din faglige stolthed og kvalitetsbevidsthed bliver afspejlet i resultaterne. Som person har du en god situationsfornemmelse og udviser ægte troværdighed, og indtager naturligt lederrollen i projektteamet og formår at skabe motivation og commitment.

Du agerer bindeled mellem kunde og projektteam, og betragter samarbejde og hjælpsomhed i teamet som en selvfølge. Samtidig sætter du – ligesom os – en ære i at bidrage til den uformelle organisation, hvor både aktivitetsniveauet og humøret er højt.

Eltronic tilbyder
Du bliver en del af en velrenommeret virksomhed, hvor produkterne og løsningerne er kendt for deres kvalitet og innovation. Vi har en uformel og flad organisation med en stærk og værdsat teamspirit, hvor der ikke er langt fra tanke til handling, og du nemt kan gøre en forskel, og hvor resultater betyder mere end titler.

Vi tilbyder attraktive personaleforhold, løn efter kvalifikationer, faglig og personlig udvikling samt et team, der ser frem til at byde dig velkommen.

Danmarks førende automationshus
Eltronic A/S er en ingeniørvirksomhed med mere end 23 års erfaring med udvikling af produktionssystemer og automation. Vores mål er at være kundernes foretrukne partner samt at øge deres globale konkurrenceevne og bæredygtighed. 
Eltronic A/S beskæftiger mere end 250 ingeniører og teknikere inden for en bred vifte af discipliner og med mange forskellige kompetencer.

Eltronic A/S er den del af Eltronic Group – et ingeniørfirma, som leverer intelligente specialløsninger i tæt kontakt med vores kunder og hjælper med at øge deres konkurrenceevne og skabe en bæredygtig forretning.

Interesseret i at blive en del af vores team?
Hvis du er klar til en spændende og udfordrende rolle inden for Life Science Automation, så er vi mere end klar efter at høre fra dig. Samtaler bliver afholdt løbende, og vi vægter at finde det rigtige match.

Er du interesseret i at høre mere om stillingen eller har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte, Business Manager Projects & Compliance, Jens Løvgreen Lauridsen på tlf.: +45 +45 26 47 77 27 eller på mail: JLL@eltronic.dk.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven


Eltronic ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Eltronic automatiserer, digitaliserer og optimerer produktionssystemer og processer. Vi er specialister i at facilitere effektiv, enkel og bæredygtig produktion. Med udgangspunkt i vores specialist- og generelistviden inden for branchen har vi udviklet og leveret automatiserede produktionsløsninger i mere end 23 år.

Vi har alle kompetencer til at udføre komplette projekter in-house – fra rådgivning og koncept til produktion og installation. Vores kunder er store industrivirksomheder, og i alle projekter er det vores mål at overlevere en individualiseret løsning, der tilfører værdi til vores kunders forretning.

Viden er selve rygraden i Eltronic, og vi beskæftiger i dag mere end 300 ingeniører, teknikere, projektledere og specialister. Vores medarbejdere er vores mest værdifulde aktiv, og vi støtter dem i at vokse og lære gennem deres karriere i Eltronic.

Eltronic A/S er en del af Eltronic Group A/S.
Frist:
Kontaktperson:
Jens Løvgreen Lauridsen Business Manager Projects & Compliance +4526477727
Jobområde: Ingeniør & Teknik, Projektledelse
Stillingstype: Fuldtid
Eltronic A/S
Kilde Allé 4
DK-8722 Hedensted
CVR: DK-17024280