Vi oplever en stigende efterspørgsel på projekter, hvor vi ikke blot eksekverer på et klart defineret grundlag, men også indgår i et tæt samarbejde med kunden om at forme og specificere fundamentet for fremtidige projekter.
Som Technical Manager bliver det din fornemmeste opgave at sikre, at de rette løsninger/arkitekturer og teknologier udvælges og sammensættes på tværs af de involverede fagdiscipliner, således at de modsvarer kundens krav til funktionalitet, kvalitet og budget. Herunder at fremme tværfaglig innovation, udvikling og standardisering.
Dine primære ansvarsområder bliver:
Vi søger
Vi forestiller os, at du har en relevant ingeniørmæssig baggrund indenfor fx automation, robotteknologi eller maskindesign.
Du har omfattende erfaring indenfor udvikling af maskiner/produktionslinjer/projekter målrettet kunder inden for den stykproducerende industri.
Ligeledes har du erfaring med automatiserede processer, herunder anvendelse af relevante teknologier, såsom robotter, servoteknik, pneumatik, håndterings- og transportudstyr mm. Det er dertil en fordel, hvis du har erfaring indenfor projektledelse.
Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale.
Som person er du selvkørende, løsningsorienteret samt sætter en ære i at komme i mål med dine og dermed teamets opgaver, uden at gå på kompromis med kvaliteten. Du formår at få gjort udfordringer gennemsigtige og operationelle, så der sker konkret handling og eksekvering. Du er team orienteret og forstår at succesen ligger i at løfte i flok.
Eltronic tilbyder
En yderst spændende stilling med gode muligheder for faglig og personlig udvikling i et inspirerende, dynamisk og højt fagligt miljø. Vi vægter ansvar, kvalitet og innovation højt.
Vi driver Eltronic med en typisk nordisk ledelsesfilosofi i en moderne og flad organisation, hvor vi værdsætter gensidig respekt, stoler på individuelle kompetencer og har høj tillid til den enkeltes dømmekraft. Det kræver selvstændighed og handlekraft, men til gengæld giver det dig mulighed for en unik position på markedet, hvor du har en høj grad af tillid og frihed. Work-life balance er vigtig for os, og du vil opleve, at have en stor indflydelse på din hverdag.
Vi tilbyder derudover attraktive personaleforhold, løn efter kvalifikationer og en alsidig hverdag i samarbejde med nogle af de dygtigste teknikere og ingeniører i branchen.
Danmarks førende automationshus
Eltronic A/S er en ingeniørvirksomhed med mere end 25 års erfaring med udvikling af produktionssystemer og automation. Vores mål er at være kundernes foretrukne partner samt at øge deres globale konkurrenceevne og bæredygtighed.
Eltronic A/S beskæftiger ca. 300 ingeniører og teknikere inden for en bred vifte af discipliner og med mange forskellige kompetencer.
Eltronic A/S er den del af Eltronic Group – et ingeniørfirma, som leverer intelligente specialløsninger i tæt kontakt med vores kunder og hjælper med at øge deres konkurrenceevne og skabe en bæredygtig forretning.
Spørgsmål & ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte: Project Execution Director, Per Westphal, på tlf.: +45 30 35 80 01 eller mail: pwl@eltronic.dk.
Søg jobbet allerede nu, hvis du vil være en del af teamet i Eltronic A/S.