Manufacturing IT Praktikant (Forår 2027)
Hos Eltronic arbejder Manufacturing IT med at forbinde produktion og IT gennem kontrolsystemer, automatisering og avancerede MES-løsninger. Som praktikant bliver du en del af teamet og omsætter teori til en konkret løsning, der kan demonstreres i praksis.
Din opgave
Du udvikler et fuldt funktionsdygtigt Proof of Concept, der simulerer en produktionscelle. En moderne SCADA-platform kommunikerer med en simuleret PLC via OPC UA og integrerer med MES-platformens Web API’er til jobstyring, jobrespons og produktionshistorik.
Du kommer til at prøve kræfter med:
- Opsætning af simuleret PLC og OPC UA-server med procesdata, maskinstatus og cyklustider
- SCADA-integration til dataopsamling, hændelser og produktionsovervågning
- Udvikling af et moderne webbaseret operatørinterface
- REST/JSON-integration til MES, så aktive og kommende jobs kan vises og startes
- Dokumentation og evaluering af arkitektur, dataflow, API-kald og best practice
Vi forestiller os, at du
Studerer automation, datateknologi, IT, maskinmester eller lignende og er nysgerrig på industriel kommunikation, softwareudvikling, API’er og databaser.
Kendskab til OPC UA eller SCADA/HMI er en fordel, men ikke et krav.
Det vigtigste for os er, at du er motiveret for opgaven og har lyst til at lære.
Vi tilbyder
Et spændende praktikforløb, med hands-on erfaring med enterprise-software og moderne SCADA-arkitektur, tæt faglig sparring med kollegaer samt mulighed for at præge både løsning og dokumentation.
Som praktikant får du tildelt egen kontorplads, og du bliver en del af vores stærke fællesskab, som også rummer andre praktikanter.
Om Eltronic A/S
Eltronic A/S er en ingeniørvirksomhed med mere end 25 års erfaring inden for produktionssystemer og automation. Vi udvikler, leverer og servicerer automations- og produktionsløsninger til vores kunder i fødevare-, life science- og fremstillingsindustrien. Eltronic beskæftiger mere end 160 ingeniører og teknikere.
Ansøgning & spørgsmål
Hvis du har spørgsmål til praktikken, er du velkommen til at kontakte:
Senior Business Manager, Jannik Munk
Tlf. 40 44 44 05
E-mail: jmk@eltronic.dk
Send gerne din ansøgning allerede nu, hvis du vil med på holdet. Samtaler afholdes løbende.
Eltronic ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
Eltronic automatiserer, digitaliserer og optimerer produktionssystemer og processer. Vi er specialister i at facilitere effektiv, enkel og bæredygtig produktion. Med udgangspunkt i vores specialist- og generelistviden inden for branchen har vi udviklet og leveret automatiserede produktionsløsninger siden år 2000.
Vi har alle kompetencer til at udføre komplette projekter in-house – fra rådgivning og koncept til produktion og installation. Vores kunder er store industrivirksomheder, og i alle projekter er det vores mål at overlevere en individualiseret løsning, der tilfører værdi til vores kunders forretning.
Viden er selve rygraden i Eltronic, og vi beskæftiger i dag mere end 300 ingeniører, teknikere, projektledere og specialister. Vores medarbejdere er vores mest værdifulde aktiv, og vi støtter dem i at vokse og lære gennem deres karriere i Eltronic.
Eltronic A/S er en del af Eltronic Group A/S.