Mechanical Solution Architect til Concept & Innovation i Eltronic A/S
Din nye rolle
Som Mechanical Solution Architect driver du konceptudvikling som Eltronics’ tekniske repræsentant i dialogen mellem salg og kunder. Du designer og kvalificerer løsningsmodeller og sikrer, at konceptet fastholdes gennem projektet.
Du fungerer som fagligt bindeled mellem projektledelse og Engineering og sikrer, at arkitektur, løsninger og teknologivalg matcher krav til funktionalitet, kvalitet og økonomi.
I samarbejde med Engineering Managers, bidrager du til at udvikle processer, standardisere løsninger og udvælge teknologiplatforme. Du evaluerer nye teknologier og understøtter videndeling på tværs.
Rollen er uden personaleansvar, men med et tydeligt fagligt mandat til at sætte retning og sikre teknisk kvalitet.
Dine opgaver og ansvarsområder
- Yde teknisk rådgivning til salg og kunder: afdække behov, afklare krav og drive løsningskoncepter samt bidrage til tilbudsgrundlag
- Sikre sammenhæng i løsninger på tværs af faggrupper gennem teknologivalg, arkitektur og struktur
- Facilitere og koordinere specifikationsgrundlag (FS, SYS m.fl.) i samarbejde med projektteams og Lead Engineers
- Opsøge og vurdere nye teknologier samt drive videndeling internt og med eksterne samarbejdspartnere
- Fremme tværfaglig udvikling og standardisering af teknologiplatforme samt understøtte kvalitet og kompetenceopbygning
Stillingen er på 37 timer og referer til vores Senior Director, Manufacturing Concept & Innovation med arbejdssted på vores hovedkontor i Hedensted og mulighed for fleksibilitet.
Din nye afdeling
Du bliver en del af Concept & Innovation (C&I), en nyligt etableret og tværgående afdeling, der bringer tekniske og kommercielle kompetencer tidligt i spil i kundedialogen. Teamet består af 7 kolleger med forskellige faglige fokusområder, der udvikler og kvalificerer løsninger i tæt samspil med salg, engineering og projektledelse.
Dine kompetencer og kvalifikationer
Vi forestiller os, at du:
- Har relevant erfaring med udvikling af maskinudstyr og produktionslinjer
- Besidder bred teknisk indsigt i automatiserede processer, herunder robotteknologi, servo, pneumatik samt håndterings- og transportudstyr
- Har kendskab til ISA-95-arkitektur
- Kommunikerer sikkert og professionelt på engelsk
Som person er du:
- En stærk facilitator, der formidler komplekse tekniske problemstillinger klart og forståeligt
- Skaber tillid og opbygger relationer på tværs af organisation og samarbejdspartnere
- Er nysgerrig og har en vedvarende interesse for ny teknologi
- Tænker analytisk og arbejder struktureret
- Trives i et dynamisk miljø med mange parallelle opgaver
Vi tilbyder
- En spændende rolle i en innovativ engineering-virksomhed i vækst
- Indflydelse på teknologivalg, koncepter og standarder
- Et stærkt fagligt miljø med højt specialiserede kolleger
- Fleksibilitet samt frihed under ansvar
- Mulighed for at arbejde med komplekse og avancerede løsninger
- Gode udviklingsmuligheder og attraktive ansættelsesvilkår
Hvem er Eltronic?
Eltronic A/S er en ingeniørvirksomhed med mere end 25 års erfaring med produktions systemer, automation og digitalisering. Vi beskæftiger mere end 300 ingeniører og teknikere indenfor en bred vifte af discipliner og med mange forskellige kompetencer.
Eltronic A/S er en del af Eltronic Group – en ingeniørkoncern, som leverer intelligente specialløsninger i tæt kontakt med vores kunder og hjælper med at øge deres konkurrenceevne og skabe en bæredygtig forretning.
Spørgsmål og ansøgningsfrist
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Peter Suhr, Senior Director, Manufacturing Concept & Innovation på mail: psur@eltronic.dk eller på tlf. +45 40356546.
Vi afholder løbende samtaler, da vi ønsker ansættelse hurtigst muligt, men venter gerne på den rette.
Eltronic ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
Eltronic automatiserer, digitaliserer og optimerer produktionssystemer og processer. Vi er specialister i at facilitere effektiv, enkel og bæredygtig produktion. Med udgangspunkt i vores specialist- og generelistviden inden for branchen har vi udviklet og leveret automatiserede produktionsløsninger siden år 2000.
Vi har alle kompetencer til at udføre komplette projekter in-house – fra rådgivning og koncept til produktion og installation. Vores kunder er store industrivirksomheder, og i alle projekter er det vores mål at overlevere en individualiseret løsning, der tilfører værdi til vores kunders forretning.
Viden er selve rygraden i Eltronic, og vi beskæftiger i dag mere end 300 ingeniører, teknikere, projektledere og specialister. Vores medarbejdere er vores mest værdifulde aktiv, og vi støtter dem i at vokse og lære gennem deres karriere i Eltronic.
Eltronic A/S er en del af Eltronic Group A/S.