Product Coordinator
Har du teknisk forståelse, blik for struktur og trives du med at få mennesker, processer og produkter til at spille sammen? Så er du måske vores nye Product Coordinator!
Din nye rolle
Som Product Coordinator hos Eltronic får du en central rolle i arbejdet med vores produktplatforme og designændringer. Du kommer tæt på både Engineering og produktionen og får mulighed for at følge ændringer hele vejen fra beslutning til implementering.
Du bliver bindeleddet mellem blandt andet Engineering, Product Owners, Produktion og Supply Chain og får ansvaret for at koordinere ændringer på vores produkter og sikre, at de bliver håndteret struktureret og implementeret både internt i organisationen og eksternt hos vores kunder.
Når der eksempelvis skal gennemføres en designændring på en maskine, samler du de relevante fagligheder og driver processen fremad. Du får samtidig mulighed for at koordinere mindre projekter og større ændringsopgaver med fokus på tid, økonomi og scope.
Dine opgaver
Som Product Coordinator vil du arbejde med en bred vifte af opgaver. Dine primære ansvarsområder vil blandt andet være:
- Drive og videreudvikle processer omkring produkt- og designændringer
- Arbejde med Engineering Change Management (ECM)
- Koordinere mindre projekter og større ændringsopgaver
- Sikre versions- og dokumentstyring på vores produktplatforme
- Håndtere afvigelser og følge op på nødvendige tiltag
- Understøtte vedligeholdelse af styklister, varenumre og produktdata
- Sikre, at relevante stakeholders bliver involveret, og at opgaverne kommer i mål
Dine kompetencer og kvalifikationer
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant uddannelsesbaggrund, fx inden for Supply Chain, som produktionsteknolog eller tilsvarende
- Har omkring 5 års erfaring fra automation, maskinbygning eller en anden produktionsvirksomhed
- Har en god forståelse for udviklings- og ændringsprocesser i et teknisk produktionsmiljø
- Har erfaring med projektarbejde og gerne kendskab til Engineering Change Management og dokumentstyring
- Har teknisk forståelse og blik for sammenhængen mellem produkt, proces og produktion
- Behersker flydende dansk og engelsk i både tale og skrift
Som person er du:
- Struktureret og god til at skabe overblik
- Proaktiv og tager naturligt ansvar for at følge op og drive opgaver fremad
- Nysgerrig og motiveret af at finde gode løsninger
- Samarbejdsorienteret og god til at arbejde på tværs af fagligheder
Vi tilbyder
- En spændende rolle i en vækstvirksomhed med gode udviklingsmuligheder
- Gensidig respekt, højt humør og korte beslutningsveje
- Fleksibilitet og frihed under ansvar – vi har stor tillid til din dømmekraft og kompetencer
- Attraktive personalegoder og løn efter kvalifikationer
Hvem er Eltronic?
Eltronic A/S er en ingeniørvirksomhed med mere end 25 års erfaring med produktions systemer, automation og digitalisering. Vi beskæftiger mere end 250 ingeniører og teknikere indenfor en bred vifte af discipliner og med mange forskellige kompetencer.
Eltronic A/S er en del af Eltronic Group – en ingeniørkoncern, som leverer intelligente specialløsninger i tæt kontakt med vores kunder og hjælper med at øge deres konkurrenceevne og skabe en bæredygtig forretning.
Spørgsmål og ansøgningsfrist
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Operations & Product Director, Christian Madsen på mail: cen@eltronic.dk eller tlf.nr.: +45 25 26 48 67
Vi ønsker ansættelse hurtigst muligt, men venter gerne på den rette kandidat.
Eltronic ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
Eltronic automatiserer, digitaliserer og optimerer produktionssystemer og processer. Vi er specialister i at facilitere effektiv, enkel og bæredygtig produktion. Med udgangspunkt i vores specialist- og generelistviden inden for branchen har vi udviklet og leveret automatiserede produktionsløsninger siden år 2000.
Vi har alle kompetencer til at udføre komplette projekter in-house – fra rådgivning og koncept til produktion og installation. Vores kunder er store industrivirksomheder, og i alle projekter er det vores mål at overlevere en individualiseret løsning, der tilfører værdi til vores kunders forretning.
Viden er selve rygraden i Eltronic, og vi beskæftiger i dag mere end 300 ingeniører, teknikere, projektledere og specialister. Vores medarbejdere er vores mest værdifulde aktiv, og vi støtter dem i at vokse og lære gennem deres karriere i Eltronic.
Eltronic A/S er en del af Eltronic Group A/S.