Hos Eltronic arbejder Manufacturing IT med at forbinde produktion og IT gennem kontrolsystemer, automatisering og avancerede MES-løsninger. Som praktikant bliver du en del af teamet og omsætter teori til en konkret løsning, der kan demonstreres i praksis.
Du udvikler et fuldt funktionsdygtigt Proof of Concept, der simulerer en produktionscelle. En moderne SCADA-platform kommunikerer med en simuleret PLC via OPC UA og integrerer med MES-platformens Web API’er til jobstyring, jobrespons og produktionshistorik.
Du kommer til at prøve kræfter med:
Studerer automation, datateknologi, IT, maskinmester eller lignende og er nysgerrig på industriel kommunikation, softwareudvikling, API’er og databaser.
Kendskab til OPC UA eller SCADA/HMI er en fordel, men ikke et krav.
Det vigtigste for os er, at du er motiveret for opgaven og har lyst til at lære.
Et spændende praktikforløb, med hands-on erfaring med enterprise-software og moderne SCADA-arkitektur, tæt faglig sparring med kollegaer samt mulighed for at præge både løsning og dokumentation.
Som praktikant får du tildelt egen kontorplads, og du bliver en del af vores stærke fællesskab, som også rummer andre praktikanter.
Eltronic A/S er en ingeniørvirksomhed med mere end 25 års erfaring inden for produktionssystemer og automation. Vi udvikler, leverer og servicerer automations- og produktionsløsninger til vores kunder i fødevare-, life science- og fremstillingsindustrien. Eltronic beskæftiger mere end 160 ingeniører og teknikere.
Hvis du har spørgsmål til praktikken, er du velkommen til at kontakte:
Senior Business Manager, Jannik Munk
Tlf. 40 44 44 05
E-mail: jmk@eltronic.dk
Send gerne din ansøgning allerede nu, hvis du vil med på holdet. Samtaler afholdes løbende.